Guide til det praktiske
Her får du hurtigt et overblik over alt det praktiske i forbindelse med et OPU-ophold i udlandet
Tilmelding
Hvis du er HHX- eller EUX-elev og ønsker hjælp fra OPU-Sekretariatet til at finde en oplæringsplads i Tyskland, Luxembourg eller Irland, skal du tilmelde dig senest den første fredag i oktober i dit 3. år på HHX eller i dit studieår på EUX.
Du får tilmeldingsskemaet hos OPU-koordinatoren på din skole. Det er en forudsætning, at din skole er en del af OPU-samarbejdet. Er du i tvivl om, hvorvidt din skole deltager, kan du finde en oversigt under "Kontakt" ved at vælge "HHX-koordinatorer" eller "EUX-koordinatorer", afhængigt af hvilken uddannelse du går på.
Husk, at tilmeldingsskemaet skal være godkendt og underskrevet af OPU-koordinatoren på din skole, inden du sender det til OPU-Sekretariatet.
Har du selv fundet en oplæringsplads?
Hvis du selv finder din oplæringsplads i udlandet, kan du tilmelde dig hele året. Tilmeldingsskemaet får du hos OPU-koordinatoren på din skole.
Frederik i München - "Det lærte jeg"
Mit år som OPU-elev har betydet utroligt meget for mig. Som elev hos Infineon lærte jeg på både positiv og negativ måde den tyske forretningskultur at kende. Jeg lærte en masse om virksomheden, forretningen, markedet og dets udvikling. Jeg udviklede mig enormt både fagligt og personligt, alt imens jeg oplevede det tyske land, deres kultur og sprog. Jeg vil helt klart anbefale OPU-ophold til alle!
Frederik, tidligere OPU-elev i München
OPU-Sekretariatet
For elever | Für Unternehmen in Deutschland | For international businesses
Optagelse, forhåndsgodkendelser, ansættelsesrejser, blanketter eller skolemoduler?
Uanset hvad du har brug for svar på, sidder vi klar til at hjælpe dig med at komme videre.
Email: opu@college360.dk
Telefon: +45 87 22 20 90
Bindslevs Plads 1,
8600 Silkeborg
© 2024 Attityde.dk Cookies og privatliv